Peder Pedersen
(1703-1773)
Kirsten Pedersdatter
(1736-)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Peder Jensen Brinch

Kirsten Pedersdatter

  • Født: 1736, Katrebel, Strellev sogn
  • Dåb: 18. marts 1736, Strellev kirke,
  • Parforhold (1): Peder Jensen Brinch

  Notater:

Ølgod-Strellev sogns kirkebog, døbte 1736: Den 18 marts blev Peder Pedersens barn døbt og kaldet Kirsten. Mette Pouls bar det. Faddere er Peder Mortensen, Jens Tygesen, Jacob Nielsen, Niels Bertelsens hustru, Christen Bjergs hustru. (anført i mandtal).

Ølgod-Strellev sogns kirkebog, døbte 1768: Den 20 november blev et uægte barn døbt i Strellev kirke. Moderen til dette barn er gammel Peder Pedersens datter i Katrebel i Strellev sogn. Barnet var et drengebarn og blev kaldet Jens Christian. Jens Kjærgaards hustru af Adsbøl bar det frem til dåben. Faddere vare Morten Sørensen af Kjærgaard, gammel Peder Pedersen og Niels Thomsen af Katrebel, unge Peder Pedersens hustru af Nørtarp og Jens Carstofts hustru sammesteds. Efter forespørgende, hvo der var fader til barnet, svarede konen som bar barnet frem, at Peder Jensen Brinch, en ung karl hos sin fader Jens Brinch i Nørtarp i Strellev sogn var udlagt af barnets moder, navnlig Kirsten Pedersdatter, at være barnets fader. Dette indberettede jeg udi skrivelse den dato 21 november 1768 til kongens foged, hr. kammerråd og amtsforvalter Fuglsang i Ringkøbing, da lejermålsbøderne henhører til kongens kasse at betales ifølge kongl. Forordning af 8. juni 1767 og rescript fra kancelliet dateret den 29 oktober 1768. (Borte af sognet).

Ølgod-Strellev sogns kirkebog under diverse bemærkninger 1768: Den 20 november blev Kirsten Pedersdatters uægte barn døbt i Strellev kirke, hvorom videre ses under døbte. Det så for bemeldte Kirsten Pedersdatter i Katrebel med Peder Brinch begået lejermål, at dette i amtsstuen af mig er angiven, ses sammesteds.

[Bemærkning: Tidligere havde den ugifte mor ikke nogen egentlig juridisk pligt til at afsløre, hvem der var far til dét barn, hun havde fået. Når myndighederne alligevel forsøgte at få kvinden til at udlægge en barnefader i fx 1600- og 1700-tallet, skal årsagen findes i moralske forhold. Begge parter havde syndet imod det sjette bud. Derfor skulle de gøre bod og i øvrigt også betale den såkaldte "lejermålsbøde". Kvinden kunne jo vanskeligt nægte, at hun havde født, hvorimod en udlagt barnefar kunne aflægge ed på, at det ikke var ham. Fra 1763 kunne en barnefader få pålæg om at betale alimentationsbidrag, men kun indtil barnet fyldte 10 år. Derefter ophørte bidragspligten. I 1908 blev loven ændret, således at børnebidraget skulle betales indtil barnet blev 18.]

Kirsten havde et forhold til Peder Jensen Brinch, søn af Jens Brinch og Barbara Pedersdatter. (Peder Jensen Brinch blev født omkring 1735, døde i november 1814 i Nørtarp, Strellev sogn og blev begravet den 28. november 1814 i Strellev kirke,.)



Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 2. maj 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af tommybjerremogensen@gmail.com